søndag den 19. juli 2015

Sidste feriedag..

Selvom den kun har varet en lille uge, så er ferien ved at være slut. I morgen går det løs igen - dog møder jeg først kl 10 så det bliver en blød opstart.

Dagen idag har været fuld af... ingenting. Eneste "must do"-projekt var en lille smule vasketøj, og det passer jo nærmest sig selv. Om lidt kan det tages af snoren og lægges på plads.. og dermed er skabene endnu en gang fulde.

Jeg var ude i skuret i morges, efter min cykel så der kunne hentes friskt rugbrød. Dérude fik jeg øje på en kasse med min søns navn på. Det er en kasse jeg har lavet med en masse af hans ting, lige fra hans fødsel og til nu. Det var længe siden jeg sidst havde fat i den så den kom en tur med ind.

Det første jeg fik fat i var en kuvert med scanningsbilleder fra dengang... det er altså sjovt at se dem igen. Kan tydeligt huske hvordan vi jublede :-)


Derefter dukkede tingene op i en lind strøm. Bla det sæt tøj han havde på hjem fra sygehuset. Nøje udvalgt og indkøbt af hans far. Her på billedet sammen med hans første sut.


Og her hans første sko...


Må indrømme at det gav lidt tårer i øjnene, sådan at huske tilbage på tiden dengang. Det er 16 år siden... i morgen. Sønnike er nu en lang teenager som i år har sagt farvel til folkeskolen,- og som til august skal starte på HTX. Man kan undre sig over hvor tiden blev af. 
Herunder er det sønnike som siger farvel og tak til kvinderne i hans folkeskoleliv..

Dårlig kvalitet, men havde kun mobilos med





Ingen kommentarer:

Send en kommentar