søndag den 26. juli 2015

Fødselsdags-brunch...

Vi har idag holdt fødselsdag for sønnike - brunch. Det har været en super hyggelig dag, med masser af snak og gode grin. Må prale lidt og sige at jeg havde fået lavet et fantastisk morgen-bord med alskens lækkerier, som blev spist med velbehag og i rigelige mængder.
Sønnike havde endnu en indbringende dag, som bla. bød på nyt tøj og duftevand :-)


Herunder er det undertegnede og sidste nye skud på familie-stamtræet, Dirch. Den dejligste dreng man overhovedet kan tænke sig ♥♥♥♥♥






       



fredag den 24. juli 2015

Aldrig mere pizza med trælse kanter...!

Jeg elsker pizza... ligeså gør min søn. Og helst af den hjemmelavede slags.
Men... uanset hvor meget vi gør os umage, så ender vi altid med at få tørre, trælse kanter uden nogen form for fyld på.
Det er slut fra nu af! Faldt over et tip som går ud på at lægge pølser (bestem selv hvilke) hele vejen rundt i kanten, og så lægge dejen ind over så der bliver en 'høj kant'. Vi afprøvede det idag... med pølser flækket på langs. Og vi skal aldrig, aldrig mere ha' pizza uden pølsekanter. Muuums ;-)



onsdag den 22. juli 2015

Asia, Middelfart...

Helt som aftalt havde vi bestilt bord på Asia igår, til kl 18. Aftalen var at vi skulle cykle afsted allerede ved 17 tiden, for så kunne vi lige nå Tøjeksperten hvor sønnike skulle ha' byttet noget tøj. Samtidig kunne han også lige nå et smut i Kvickly hvor han havde en aftale med salgsleder Jesper om at komme med an ansøgning.
Et par minutter i 17 var vi klar - jeg hoppede på cyklen, og.... rasle, rasle. Kæden var hoppet af! 10 minutter efter stod jeg, smurt ind i olie, både på hænder og tøj... og kæden var stadig ikke på! Holddakæft, hvor er det bare typisk når man skal nå noget.
Tænke, tænke.. hurtigt. Ind til naboen, som er så venlig at låne mig sin bil ind imellem hvis hun ikke selv skal bruge den. De stod så og var lige på vej ud af døren. Nå... jamen så...
Ind og klæde om, en hurtig vask, og så på gå-ben ned til byen. Tøj-bytteriet må vente til en anden dag... det vigtigste var ansøgningen, og den blev afleveret på rette sted. Nu krydser vi bare fingre for at sønnike kan være en af de heldige.
Et par minutter i 18 kunne vi lade os falde ned i stolene på Asia. 5 minutter efter var buffet'en bestilt, og første omgang mad var hentet. Det er bare SÅ lækkert - kan helt klart anbefales hvis du er/kommer på disse kanter.

 

1, 2, 3... sæt igang. Vi blev mætte... jeg si'r det bare ;-)



søndag den 19. juli 2015

16 år...


Idag bliver min store søn 16 år!
I Guder da, hvor tiden dog bare flyver afsted... for nu at bruge en slidt kliché. Synes altså ikke det er ret længe siden han kom til verden. På den anden side... når jeg ser mig i spejlet, kan jeg godt se at der alligevel er gået nogle år! 
Sønnike er hos sin far idag, så jeg må vente til i morgen med at fejre ham. Det bliver stille og roligt - han og jeg tager på Asia og spiser. (Her ynder vi at komme - kan anbefale buffet'en). Først på søndag skal han fejres af familien, som kommer til brunch. Det er første gang vi prøver det så det bliver spændende. Vi glæder os.
Jeg har købt lidt gaver til ham - dette er hvad der venter ham når han dukker op i morgen... 





Sidste feriedag..

Selvom den kun har varet en lille uge, så er ferien ved at være slut. I morgen går det løs igen - dog møder jeg først kl 10 så det bliver en blød opstart.

Dagen idag har været fuld af... ingenting. Eneste "must do"-projekt var en lille smule vasketøj, og det passer jo nærmest sig selv. Om lidt kan det tages af snoren og lægges på plads.. og dermed er skabene endnu en gang fulde.

Jeg var ude i skuret i morges, efter min cykel så der kunne hentes friskt rugbrød. Dérude fik jeg øje på en kasse med min søns navn på. Det er en kasse jeg har lavet med en masse af hans ting, lige fra hans fødsel og til nu. Det var længe siden jeg sidst havde fat i den så den kom en tur med ind.

Det første jeg fik fat i var en kuvert med scanningsbilleder fra dengang... det er altså sjovt at se dem igen. Kan tydeligt huske hvordan vi jublede :-)


Derefter dukkede tingene op i en lind strøm. Bla det sæt tøj han havde på hjem fra sygehuset. Nøje udvalgt og indkøbt af hans far. Her på billedet sammen med hans første sut.


Og her hans første sko...


Må indrømme at det gav lidt tårer i øjnene, sådan at huske tilbage på tiden dengang. Det er 16 år siden... i morgen. Sønnike er nu en lang teenager som i år har sagt farvel til folkeskolen,- og som til august skal starte på HTX. Man kan undre sig over hvor tiden blev af. 
Herunder er det sønnike som siger farvel og tak til kvinderne i hans folkeskoleliv..

Dårlig kvalitet, men havde kun mobilos med





lørdag den 18. juli 2015

Halløj-halløj

"Gammel" blogger i nye klæder. Vender tilbage når der er noget at fortælle :-)